27. marts 2011

WEEKEND

Så er jeg hjemme igen efter en lang og spændende weekend på den dejlige ø Sjælland. Med volley-pigerne tog jeg i fredags til parken for at se X-Factor finalen! Uh... spændende var det nu også. Stemningen var super god, og da showet startede blev jeg overvældet af lys og glitter fra den store scene, hvor man fra min plads, bag alle de andre skrigende mennesker, lige kunne ane Pernille Rosendahl og de andre kendte ansigter. Wow. Jeg kan nu stadig se tilbage på oplevelsen med glæde og overraskelse, selvom vores pladser var så elendige, at Fallulah mest af alt mindede om en legofigur iklædt glitter og palietter. Men bortset fra det, var det en super dejlig aften i selskab med skønne mennesker.

Lørdag og søndag blev tilbragt på volleybanerne i Rødovre, og jeg var mere end taknemmelig, da jeg slap ud af den svedlugtende hal. UH... så mange volleyspiller alle iført knæbeskyttere, er bare ikke det lækreste, man kan komme ud for. Vores placering vil jeg undlade at "prale" med :)    

Jeg fortryder bestemt ikke, at jeg spenderede et par kroner og ører på Anne Louises overlevelse, da jeg i fredags stemte. Efter at have genset dette klip, (igen og igen og igen), er jeg blot blevet endnu mere fortryllet af hendes dejlige stemme. SE DET!! - Knus AnNa  

24. marts 2011

Guess where i'm going??

Jeg ser frem til tre ugers forventning og glæde, ved tanken om den kommende påskeferie, der langsomt nærmer sig. Den kommende påskeferie bliver nemlig, for mit vedkommende, en ualmindelig begivenhedsrig ferie. He :) Jeg rejser nemlig fra lille Danmark mod nye, spændende lande og oplevelser, der venter forude. Guess where i'm going?? - AnNa

22. marts 2011

Spring

En lille, fortryllende blomst stod i den frosne, kolde jord blandt visne blade og regnorme. Badet i lyset fra den bagende sol på denne, fantastiske forårsdag. Fornemmelsen af forår forfølger mig, heldigvis. For første gang, siden guderne ved hvornår, kunne jeg smide handsker og halstørklæde, og med åben frakke og smil på læben cykle gennem solskin og vind med højt humør og glædelige tanker. What a wonderful, fabulous world! 

- AnNa <3 

21. marts 2011

PINK








Pink Nails er helt sikkert mit næste træk, når det gælder neglelak. Skriv endelig hvis i kender til en, der bare minder om den på billede to, den vil mine lakerede negle hellere end gerne have fat i. 

- AnNa <3   

11. marts 2011

...

Jeg undskylder endnu engang for stilheden. Denne gang har jeg dog en fornuftig og rigtig god grund til, at der har været så tomt for nye, sprudlende og glade indlæg. Vi har hele ugen haft projektuge!! Det har været en noget så hård uge, i går arbejdede jeg med projekt fra kl. 08.00 til 18.00!! Sindsygt, så nu håber jeg det bliver en totalt god fremlæggelse på mandag. Weekenden skal bruges på at øve, øve og atter øve. Jeg skal slappe af i morgen, dejligt og bestemt tiltrængt og så, på søndag skal jeg endnu engang spille volley.

Jeg forbereder jer hermed også på næste uges tomhed, da jeg fra tirsdag til torsdag aften opholder mig på Bornholm. Af alle steder har man nemlig besluttet, at afholde DM i skolevolley på Bornholm! Det undrede jeg mig en del over?? Det betyder nemlig over fem timers transport for os og mange andre skoler. 
Ønsker jer alle en dejlig, solskinsfyldt, hyggelig, afslappende, oplevelsesrig, vidunderlig og absolut fantastisk weekend. Med forårsfornemmelser og glæde. 
Knus AnNa    

5. marts 2011

Det er i dag et dejligt solskinsvejr!

Et lykkeligt indlæg fra en utrolig, lykkelig pige.
I dag er solen på himlen, endelig. Jeg kan næsten ikke beskrive hvor glad jeg er! Det føles som om al min livskræft og glæde vender tilbage til mig. Himlen er skyfri, og en frisk vind river i de falmede blade. Sneen er så godt som forvundet (i hvert fald fra min have), og jeg kan næsten ikke vente med at komme ud i det dejlige, dejlige solskinsvejr med fløjtende fugle og den friske duft af forår.
Happy Solskinslørdag alle sammen :D

AnNa

4. marts 2011

NEW

Jeg vågnede op her til morgen med et brændende ønske om, at denne dag ville fremtrylle solen. Men ak og ve, solen har endnu ikke vist os sit skinnende ansigt. Gad vidst om jeg overhovedet kan genkende den, når den engang vender tilbage fra sit vinterhi? Jeg er på vej mod en vinterdepression hvis der ikke snart kommer tegn på forår... Det hele minder om et koldt og vådt efteår bare uden sol og grønt græs. 

Tilbage har jeg kun at sige halleluja hvor er det dejligt med weekend!! Selvom den skal bruges på volley og atter volley, så er den nu tiltrængt og mere end velkommen. ;) 

AnNa <3 


Neglelak fra Essie 125kr.

Fødselsdagsgave, halskæde fra Mood 100-150kr. (min hukommelse svigter mig)
 
Endnu en fødselsdagsgave, ballerinaer købt i Magasin 700kr. 

Julegave (ja, jeg er sent på den) ur fra Softech 400kr.

Smukke, gamle dåser jeg har fået af min søde farmor.


Læbepomade fra Eos 80kr. (Og jo, det passer hvad de siger, den er super god, og så smager den godt :))


2. marts 2011

I stearinlysets skær sidder jeg nu. Her er så dejligt. Efter en lang dag med kulde og modvind er varmen tiltrængende. Lige nu lytter jeg til Clare Maguire's nye album, Light After Dark, hun har lavet en masse dejlige sange, er især vild med nummeret Ain´t Nobody.