WHEN PINK STUFF MAKES ME HAPPY

Og jeg smiler i dag, for ferien har ramt mig med kræft og styrke som aldrig før. Hvor end jeg går, følger lykken i mine fodspor, sikke en dejlig fornemmelse når glæden er så nær. Den smelter på min røde tunge som den kølige rabarbersuppe, den blændende, blide sol eller de farverige, florlette blomster, der omkranser og forfølger mine sanser. Længe leve sommerferien, og alt hvad den medbringer af vidunderligheder...

Somewhere

En lille tegning til at minde jer om, at jeg stadig er her, gemmer mig bag den lange, triste stilhed og intetheden, der vandrer afsted, med listige skridt. Somewhere<3
-
En lille pige, med en voldsom trang til skumfiduser glæder sig til Sankt Hans : ) 

Why do all good things come to an end?

Livets henkastede mening samler sig i korte glimt, når tiden og tanken er til det. Med kolde føder under lune tæpper, og hænderne for mit bankende hjerte, tog livet mig på en uforglemmelig rutsjetur til sorgløse egne. I det blændende skær fra den flammende, brændende ild, der knitrer og knaser og vidsler og hvæser.

Når natten er sort, sort som kul og sort som aske, og lyset er glemt og gemt bag længselsfulde højder og udstrakte vider. Hengivenhed og længsel og en lille smule boblende sorg strejfer hvileløst omkring, søger og leder efter det uforgængelige, det utilregnelig og uopnåelige. Det ikke eksisterende, der langsomt og lydigt suger livet og lyset til sig, fra de hengemt kroge og de snirklede hjørner. Verden er forunderlig, i skæret af et brændende bål.

Lyset slukkes,

og mit hjerte knuses,

når mine øjne lukkes...       

"SKÅL FOR ALLE JER DeR GØR BLOGGEN LIDT SKØNNERE!"

Ugletanker

CAN'T STOP THINKING, EVEN THOUGH YOUR THOUGHTS HURTS

AnNa

Det skæve tårn i PANDEKAGER

Dagen begyndte så dejligt med hjemmelavede blåbær-/speltpandekager og græsk yoghurt med blændede bær, nam nam :) . Det blev til brunch, da pandekagerne tog umådeligt længere tid for mig at lave end forventet. Hurra for mine meget lidt talentfulde evner som bager!

OPSKRIFT:
(for dummies som mig)
2 æg
4 dl sødmælk (minimælk/letmælk
kan sagtens bruges i stedet)
Kornene fra 1 vaniljestang
200g speltmel
100g hvedemel (jeg brugte i stedet
150g grahamsmel og 150g hvedemel,
da rugmelet var sluppet op)
1tsk. bagepulver
1tsk. salt
125g friske blåbær + ekstra bær til pynt

Bland æg og mælk godt sammen i en stor skål. Herefter skæres vaniljestangen op, så den kan åbnes og kernerne skrabes ud med en lille knivspids, bland derefter rug-/grahamsmel og hvedemel sammen med vaniljekornene, bagepulver og salt i en anden skål. Melblandingen hældes over i æggeblandingen og røres godt rundt, til der ikke længere er klumper i dejen. Bland tilsidst de friske blåbær i dejen, sørg for at bærene forbliver så godt som hele.

Varm en pande op (middelvarme ca. 5) og hæld smør eller andet fedtstof på. Med en suppeøse skal man nu fordele dejen ud på panden (som med alle andre slags pandekager) i 3 små klatter, eller det antal der ca. er plads til. Pandekagerne skal være gyldenbrune. Læg dem under sølvpapir eller noget andet, så de holder på varmen, mens de resterende pandekager laves.

Ved servering kan man hælde de sidste friske bær over som pynt sammen med sigtet flormelis. Og så smager de super dejligt med sirup på... Enjoy  : D 

Jeg ville lyve så forfærdeligt, hvis jeg sagde, at jeg var en trofast blogger, jeg er så langt fra en tilbagevendende og vedholdende blogger, sorry. Håber at i kære læsere bærer over med min triste indstilling til bloggen ; ) Billederne stammer fra min for længst overståede ferie til Barcelona <3   

Relativt nye sko.. Jahhh

Langt fra mit seneste køb og alligevel funklende nye i mine øjne. Super skønne sko fra Pico, købt i København. "Straks da jeg så dem, smeltede mit hjerte..."

KØBENHAVN 01/04- 2011 til 03/04- 2011

Billederne tilhører smukke Emma fra summerandwinther.blogspot.com

Stemningsbilleder fra en vidunderlig weekend i København.



Forventningens glæde

Ventetiden, der smyger sig om benene på mig, tiltrækker ikke blot utålmodighed og kedsommelighed, men også spænding og nysgerrighed til det ukendte og uberørte i fremtiden. "Ventetid er lig med glæde, forventningens glæde" blev der sagt da jeg var lille. Som forældrene også sagde det til utålmodige og plagende børn i sin tid "at kede sig er godt og sundt". Men nu ved jeg, som stor, at ventetid faktisk ER lig med glæde, nemlig forventningens glæde. Den kravler og kryber langsomt op fra mine tåspidser til min navle, og jeg får svævende, baskende sommerfugle i min mave. Der er kun plads til lykke og til smil i mine tanker, og selv en grå og truende himmel bliver fyldt til randen med regnbuens mange farver. 

Min ventetid er ovre nu, forventningens glæde vil snart forvinde, erstattes af en helt ny slags glæde, den glæde der indfinder sig, når ens drømme bliver til virkelighed...      

ADIÓS




INSPIRATION TIL DE SOLRIGE DAGE

 



... OG TIL DE MINDRE SOLRIGE DAGE

 Nu må jeg ej forglemme min (eller hedder det mine??) kæreste ven: Solbrillerne, når jeg, om kort tid, skal tilbringe mange, lange timer i sydens sol og varme. Rejsen går til Barcelona, til bare ben og godt humør, og sjove timer i selskab med de dejligste mennesker. Ventetiden har været noget så lang, men nu står kufferten pakket og klar, fyldt op til randen med korte shorts og sommerkjoler, og en enkelt, ulden striktrøje blev der da også lige plads til. Min påskeferie er skudt i gang med bravour, og jeg vil hermed ønske jer alle en fantalastisk og fænomenal påskeferie. Have fun :)

P.S. Hvis i har gode råd og forslag til en uforglemmelig oplevelse, skal i endelig ikke holde jer tilbage...

Forår

En blid og uforglemmelig solstråle rammer forsigtigt min vinterblege hud. Varmen spreder sig med lynets hast helt ud til de yderste af mine fingerspidser. Duften af nyudsprungne påskeliljer omgiver mig og frembringer idéer og mønstre i forårets betagende farver. Et smil strejfer mine kolde, røde læber, da en mild vind begynder sin forsigtige og forunderlige leg med mit filtrede hår. De sidste kolde, forbistrede vintertanker fordamper i dette solskinsfyldte univers, der langsomt spreder sig og varmer mit inderste jeg. De få hvide skyer, hvis tilfældighed minder mig om de første, blide snefnug på den kolde, frosne jord, flyder langsomt forbi på himlen, og efterlader mig i selskab med mine egne fantasifulde tanker og drømme. 

En lille fugl, uskyldig som en frostklar morgenstund, sidder på den øverste gren, i det højeste træ, og spreder glædeligt sin lykke og visdom om forårets komme. Jeg lytter fortryllet og forundret til sangen, der bringer mig håb og mod på livets lange og farefulde vej. Kastanjen i min solskinsfyldte have blomstrer snart, lysende, grønne blade titter frem hist og her, og frembringer minder, der aldrig skal gå tabt i glemslens mørke. Jeg har aldrig før dette øjeblik følt mig så lykkelig, ej heller så levende og dog så forbandet fortabt af sorg og frygt. For med foråret kommer ikke blot glæden og længslen, men også visheden om den dag, det hele vil være forbi og forsvundet for altid, som om intet var hændt. Med disse tanker og forunderlige følelser vil jeg ønske jer alle mange solskinsberigede dage i forårets tegn.