29. januar 2011

MollyMuffin

Her kommer lige en lille opfordring fra mig:

En ny blogger er født! Velkommen til BLOGLAND MollyMuffin!! Og tillykke med den nye, superfine blog. Bloggen er fyldt med supersjove idéer og glade tanker, og jeg syntes helt sikkert i skal skynde jer ind og tjekke den ud, for den er super sød. 

Endnu engang velkommen til bloggen, MollyMuffin :)

Og til jer andre rigtig god weekend!!  
P.S. Nu må det godt snart blive forår... 

28. januar 2011

23. januar 2011

OH LAND





For to uger siden blev jeg dybt forelsket i bandet Oh Land med smukke Nanna Øland som forsanger. Jeg kendte kun en af deres sange fra 2008, Audition Day, men jeg er virkelig vild med alle deres sange. Hører dem uafbrudt.

Håber i vil nyde deres dejlige musik, på en fredelig søndag som denne :)

18. januar 2011

Backstage

Billeder fra i fredags hvor Maja, Emma og jeg drog på tur for at tage billeder. I pluder-, sjaske-, plaskevejr endte billederne altså som dem vi kan se. Jeg har dog, med min spritnye tegneplade, eksperimenteret lidt, jeg er dog langt fra dygtig til det, derfor er de en smule fantasiløse og kedelige. Nå men det var endnu engang Emma's højtelskede kamera der kom i brug,
og ja, jeg elsker det også meget højt.


8. januar 2011

Utilgiveligt fravær

En dejlig drøm... sådan vil jeg gerne se ud i morgen.
Nu er der gået sådan cirka 2 uger siden sidste indlæg. Jeg har ikke en undskyldning for stilheden, jeg har bare følt mig uinspireret... længe. Den der følelse af at det skal være en pligt at blogge forfølger mig desværre. Jeg nyder det ikke på samme måde som den første gang. Det var alt sammen så nyt og spændende dengang. Nu hænger det som en tung, sort sky over mit lille hovede. Samtidig føler jeg mig forpligtet til at skrive pga. jer, mine trofaste læsere. Jeg har haft skyldfølelse siden sidst, meget skyldfølelse. Jeg er ked af det... : ( Måske er jeg bare ikke en ægte blogger inderst inde? Hvem ved... Jeg vil meget gerne vende tilbage til BLOGVERDEN igen, meget snart. Måske vil der være lidt langt i mellem mine indlæg i fremtiden, måske har jeg allerede fået lysten tilbage og er klar igen, det håber jeg på. 

Forresten ønsker jeg jer alle et godt, og dog forsinket nytår. Håber i kom godt ind i det nye år, UDEN øjenskader og ulykker. 

P.S. Om blot en månede har jeg fødselsdag. Ahrrr... jeg har ingen ide om hvad jeg skal ønske mig! Hvis i nu har en masse dejlige forslag og farverige ideer, så er i mere end velkomne til at give jeres mening til kende. Det ville gøre en udbrændt blogger som mig glad :) Håber i snart hører fra mig igen. 
Knus Anna :)