En blid og uforglemmelig solstråle rammer forsigtigt min vinterblege hud. Varmen spreder sig med lynets hast helt ud til de yderste af mine fingerspidser. Duften af nyudsprungne påskeliljer omgiver mig og frembringer idéer og mønstre i forårets betagende farver. Et smil strejfer mine kolde, røde læber, da en mild vind begynder sin forsigtige og forunderlige leg med mit filtrede hår. De sidste kolde, forbistrede vintertanker fordamper i dette solskinsfyldte univers, der langsomt spreder sig og varmer mit inderste jeg. De få hvide skyer, hvis tilfældighed minder mig om de første, blide snefnug på den kolde, frosne jord, flyder langsomt forbi på himlen, og efterlader mig i selskab med mine egne fantasifulde tanker og drømme.
En lille fugl, uskyldig som en frostklar morgenstund, sidder på den øverste gren, i det højeste træ, og spreder glædeligt sin lykke og visdom om forårets komme. Jeg lytter fortryllet og forundret til sangen, der bringer mig håb og mod på livets lange og farefulde vej. Kastanjen i min solskinsfyldte have blomstrer snart, lysende, grønne blade titter frem hist og her, og frembringer minder, der aldrig skal gå tabt i glemslens mørke. Jeg har aldrig før dette øjeblik følt mig så lykkelig, ej heller så levende og dog så forbandet fortabt af sorg og frygt. For med foråret kommer ikke blot glæden og længslen, men også visheden om den dag, det hele vil være forbi og forsvundet for altid, som om intet var hændt. Med disse tanker og forunderlige følelser vil jeg ønske jer alle mange solskinsberigede dage i forårets tegn. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar