14. april 2011

Forventningens glæde

Ventetiden, der smyger sig om benene på mig, tiltrækker ikke blot utålmodighed og kedsommelighed, men også spænding og nysgerrighed til det ukendte og uberørte i fremtiden. "Ventetid er lig med glæde, forventningens glæde" blev der sagt da jeg var lille. Som forældrene også sagde det til utålmodige og plagende børn i sin tid "at kede sig er godt og sundt". Men nu ved jeg, som stor, at ventetid faktisk ER lig med glæde, nemlig forventningens glæde. Den kravler og kryber langsomt op fra mine tåspidser til min navle, og jeg får svævende, baskende sommerfugle i min mave. Der er kun plads til lykke og til smil i mine tanker, og selv en grå og truende himmel bliver fyldt til randen med regnbuens mange farver. 

Min ventetid er ovre nu, forventningens glæde vil snart forvinde, erstattes af en helt ny slags glæde, den glæde der indfinder sig, når ens drømme bliver til virkelighed...      

Ingen kommentarer:

Send en kommentar